”AT SKABE ANTRPOLOGISK VIDEN OM BØRN”

”AT SKABE ANTRPOLOGISK VIDEN OM BØRN”
- 1 KAPITEL.

Fra bogen: ”Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i etnografisk børneforskning”.


Antropologi betyder i bred forstand ”læren om mennesket” og metodologi kunne betragtes som en form for ”metavidenskab” dvs. forskning om metode, og sidst men ikke mindre vigtigt nævnes begrebet etnografi, (græsk: ”skrive”) ”studiet af folkeslags kulturers indretning og tilpasning til de naturgivne vilkår”, i artiklen. Kitten mellem disse tre begreber, som jeg forstår det af teksten, er kausaliteten (lat. ”causa” - årsag).

Feltarbejde:
Gennem feltarbejde prøver man at forske i store og små samfunds (fx institutioner) sammenhænge. For at få så reelt et indblik i de enkelte samfunds individer og sammenhæng er det nødvendigt at deltage aktivt i hverdagen. Observatøren kan her være del af dagligdagens rytmer og rutiner, som belyser og rammesætter menneskers tilværelse. Dette giver et andet billede af samfundet end studier der er udarbejdet ved hjælp af statistikker, spørgeskema eller lignende. For de udsagn folk træffer ofte ikke harmonerer med praksis, fordi folks handlemønstre ikke nødvendigvis er styret af bevidste overvejelser . I Feltarbejdet bliver en praktisk del (observationer) fulgt af en teoretisk del (analyse/reflektion). Herefter bliver resultaterne skrevet ned (etnografi) og man har et kvalificeret bud på folks kausalitet i sammenspil i det observerede felt og kan bedre erkende og forstå handlemønstre. Man kunne fx forstille sig antrpologisk baseret feltarbeje på et bosted for udviklshæmmede. Der kunne forskes i kommunikationen iblandt brugere uden verbalt sprog. For derved at skabe redskaber for såvel brugere som pædagoger for at sikre mest hensigtsmæssig kommunikation og forståelse.

Deltagerobservation:
En af de vigtige og ”trickey” ting man skal huske som observatør er: at håndtere balancen mellem nærhed og distance. Man bliver nød til at forstå, før man kan vudere ( Collin 1993 :13). Ellers er der fare for at man tolker ud fra sine egne værdier og præmisser og ikke på de lokales.


Feltarbejde som refleksiv tilstand:
Ved at man i en længere periode deltager tæt inde på de brugere man observerer bliver man hurtigt emotionalt involveret. Gennem systematiske overvejelser over feltprocessen, empiriens karakter og egne forudsætninger kan observatøren komme frem til en subjektiv analyse af feltet. Dette forudsætter dog at observatøren indtænker sin personlige mellemkomst ind i forskningprojektet og derudover prøver at tolke så ”open minded” som muligt. Og om tolkningen kan man ikke komme uden om, i etnografiske observationer, alligevel. Da dette udgør en vigtig del af feltarbejdet.

Om konstruktionen af et barneperspektiv:
Barneperspektiv og børnekultur er de to begreber der siden firserne er kommet på planen. Siden da er man for alvor begyndt at forske i børns opfattelser, med dem selv som aktører. Lige som man indtil da havde forsket i andre individiers sammenspil. Men man må dog huske at bruge informationerne, man har fået gennem analysen, kritiske. Der findes ikke ét barneperspektiv eller én børnekultur. Man kan ikke tolke børnene som en homogen masse, men må lige netop sé, at børnene er et ”mini samfund” med mange sameksisterende opfattelser, interesser og positioner, næsten som det ” store samfund” , bare med andre og tit forskellige rammer og forudsætniger. Og det handler ikke om at afgrænse et barneperspektiv men mere om at repræsentere det og gøre det mere synligt og forståeligt.

Analyse af kontekst:
Der er forskellige måder at analysere på. I den traditionelle analyse ser man aktøren(-e) i centrum for alle relationer (fx venner, familie, samfundet osv.), som flyder rundt i hver deres egne cirkler omkring centrumet ( aktøren) . I den antropologiske analyse ser man, som jeg forstår det rammer, relationer og alle præmisser som en helhed. Der ikke kan tolkes adskilt.

Antropologisk viden om børn:
Antropologisk syn i forskningen gør at aktører ikke kun ses som individier men mere som interaktive størrelser. Der udover hvad der personligt udgør dem, er et refleksivt produkt af ”det store hele”.