Referat af „Simultane dialoger“ originale skrevet af Carsten Jessen.
Artiklen går ud på traditionelle brud blandt genarationerne. Carsten Jessen belyser på baggrund af et forskningsprojekt ved titlen ”Børns opvækst med interaktive medier” de forskellige perspektiver de nye kommunikationsformer har.
Af de ældre generationer sés de nye kommunikations muligheder, især mobiltelefoner, ofte som forstyrrende, da de selv ikke er blevet socialiseret med så mange medier. Det frygtes at alt det ”følte” zapperi går ud over børn og unges tætte menneskelige relationer. Familielivet bliver tit præget i en familie med unge af medierne, som fx. på ferie. Unge idag føler et andet behov for at deltage i flere sociale relationer. De fleste unge kan sagtens både skrive sms og deltage i familieferien. Fordi de har lært at tage aktiv part i mange sociale relationer. Børn vænnes jo allerede fra vuggestuealderen at have mange sociale relationer. Udover mor og far er der pædagogerne henne i vuggestuen, barnepigen til aflastning osv. plus at der hele tiden forlanges af de små at de hurtigt vænner sige til nye mennesker og skaber nye reationer til dem, som fx i institutions skift (vuggestue/børnehave/skole) eller ved rokering i personale forholdende i instotutionerne.
Vi lærer jo vore unge at omgås mange relationer i forsskellige sociale forhold, så jeg føler det som ret naturligt at unge idag hurtigt kommer til at virke rastløse vi de låses i kun en relation.
Dog mener jeg også at de unge bedre burde hjælpes på vej til fornuftig brug af medierne og det gælder fra den helt tidloge barndomsalder. Sætte nogle rammer for brugen af fx internettet mens de er helt små og bruge det sammen med dem. Det er ret spændende at se hvor hurtigt små børn gennemskuer lette computer spil, der for det meste også har læringpotentiale. Jeg ser det også som uomgåeligt at lære de nye og næste generationer at bruge medierne som naturlig del af hverdagen fordi det er jo det samfundet ønsker - og bygger på. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste arbejdsplads hvor man ikke vil komme i berøring med medier.
Undervisning miljøet rammes hårdt af medierne, de er alle steder i taskerne, på bordene, i ørene og som noget ret nyt også på tavlene. Mange skoler har idag indset at de lige så godt kan hente eleven der hvor han er og inddrage så mange medier som muligt i undervisningen.
Men man er stadig lidt sart over for telefonen, da denn virker afbrydende i undervisningen og forstyrrende i deltagelserne ude på skolegården. Der bliver skolerne udsat for et dilemma hvor på den ene side kræves en vis kontinuitet i undervisningsforløbet og på den anden side eleven der hvor han nu er. Med mobiltelefonen på kroppen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Jasmina
SvarSletJeg har lige været en tur forbi din blog. Jeg kan se at du har læst en del litteratur om børns/unges brug af medier ;-)