Referat: "Sam...ta...le? Ej blot til lyst

Referat: ”Sam...ta...le? Ej blot til lyst

I Kroniken gør Kim Rasmussen og Søren Smidt op med nutidens frivillige tvang om at have en mobiltelefon. De to referer til et tilbud der reklameres således: ”Lad en ostechips betale for din telefonsamtale”. Tilbuddet går ud på at man bliver registreret ved brugerprofil og derefter kan tale i mobiltelfonen gratis op til 15 min. om dagen og udenfor arbejdstiderne fra kl. 08.00-17.00, men man dog tage en afbrydelse hvert halvandet minut giver.
Sanser dette kritisk ud fra forskellige perspektiver.

1.) Reklamefolkene der sidder bag kampangen appelere til at det er forældrene der må tage ansvar og sige ”Nej tak” til tilbuddet. Men de kommer tit i dilemmaer. For på den ene side er børnene, hvem tilbuddet er lavet til, der klart ytrer ønske og behov og på den anden side er de forbrugs kritiske forældre, der næppe vil stå for børnenes integration i de materielle fælleskaber. Tilbuddene retter sig fortrinvis mod de børn der ikke opvokser i familier med stramme økonomiske rammer og strategierne bag kampangen er at formidle børn hvor let det kan være at have en egen mobiltelefon og næsten gratis. Børnene for nu pålagt at plage deres forældre til anskaffe sådan en ostechips telefon. Det er en virksom reklame strategi, plagekampangen går ud på at de unge skal afsætte produktet i deres familier, for de kender meget bedre til kommandovejene og beslutningsmønstre.
2.) Samtalestrukturens udvikling hos børn bliver præget af at deres samtaler bliver afbrudt hvert halvandet minut. Og børnene for ikke mulighed for at udvikleog nuancere deres samtalefærdigheder. Det hele kunne ende i at” tale” i sidste ende bliver afstatet af ”snak” og disse to kommunikations former ikke er de samme. Dette belyses kritisk fordi kommunikation er basen i det demokratiske samfund som vi kender det.

Forfatterne mener at ansvaret burde ligge hos forskellige personer. For det første burde reklamefolkene visse mere hensyn til de sårbare børnerelationer der er og ikke misbruge børnene som ekstra køberessourcer. De burde respektere den demokratiske samtalekultur mere. For det andet burde politikere ikke forholde sig så afmægtige til markedet og stoppe den udvikling der i lang tid kom snigende nemlig at samtalekulturen bliver alt for præget af afbrydelseskulturen.