Aktivitet 2: Indsamling af vitser

tirsdag den 27. oktober 2009

Aktivitet 3
Børnefælleskaber/sammenfatning

I mange institutioner så som sfo´er/fritidshjem, børnehaver osv. ansés de nye moderne medier stadigvæk som noget nærmest farligt. Pædagoger og andet fagfolk er tit ikke tryg ved brug af medier i deres profession. Dette kunne skyldes at man ikke har sat sig nok ind i hvad medier betyder for børne og især ungdomskulturen idag. Det er nødvendigt at pædagoger lærer at forstå at den kommuikationsform der er idag bliver styret via medier og at de er multitalenterede i brug. De kan både erstatte legetøjet og være en nyttig hjælper til organisation af børns og unges travle hverdag.
Jeg mener at det ville være en god idé at hver instituion havde udpeget mindst en medieansvarlig i hver institution der kunne skabe og varetage rum for de unge så de kan værne om deres sociale relationer på deres måde. Men tværtimod er holdningerne i mange instituioner stadigvæk sådan at man kun værner om den traditionelle kommunikations og lege kultur. Det er tid til forandring...
Det bliver her absolut vigtigt at der kommer nogle forskningsbaserede debatter op i medierne, så qualificeret viden når ud til samfundet og informerer om unges afhængighed af medier for at kunne mestre en krævende postmoderne hverdag.

Mediepanikker

Mediepanikker (”For-forståelse”)

Hvad synes du om Arto?
Arto er for mig en ukendt størrelse, men jeg har ladt mig forklare at det er en Internet Platform, der fortrinsvis bruges af unge mellem 10-? for at dele fritid i videste forstand. Man kan uden at være fysisk sammen tilbringe tid sammen og dele ”øjeblikke”. Selvom jeg ikke kender Arto direkte har jeg dog stiftet bekendskab til lignende tilbud om andre Platform.
Jeg tror at man må bedømme sådan nogle Platform ud fra forskellige perspektiver fx at man bruger sider som Arto som kontaktfunktion og vedligeholdelse af venskaber og kammeratskab er nu til dags helt ”up to date”. For det første er det nærtliggende at når unge mennesker bliver introduceret i en så høj grad til medierne at de skaber deres eget rum. En mere subjektiv grund til at unge idag vælger denne form for kontaktpleje frem for fysisk kontakt, er jo at vores unge idag er pålagt så mange tidskrævende aktiviteter i deres fritid at det nærmest er umuligt at værne om alle de kostbare bekendtskab man som ungt menneske idag skaber. Jeg synes at Arto ud fra kontakt-diskursens perspektiv er en glimrende og tidssvarende institution.
Men der må dog tages højde for ny anledning til konflikt, især i unges udvikling. Det kan forventes at unge, tilsvarende samfundet, bliver til en slags kamæleon borgere. Med det mener jeg fx at de gode gamle traditions ven og kammeratskaber kommer til at betyde mindre og mindre i samfundet. De erstattes af måske lige så dybtgående, det må tiden vise, men meget mere sorterede venskaber. Der er de venner man kan føre filosofiske samtaler med og andre som man deler det festlige med osv. . Dette passer jo meget godt til de krav samfundet idag stiller. Man skal kunne tilpasse sig. Omvendt betyder dette for borgeren at man kan finde sig af med en ting og hurtigt kommer igang med en ny.
Et andet perspektiv Platform som Arto kan sés fra er at alting man gør bliver meget offentlige. Den subjekte indflydelse på din ”Platform-tilværelse” er at man viser ting, måske i form af fotos som kan betragtes af alle, dette giver selvfølgelig anledning til bekymring, da dette også giver fx pædofile og andre ikke ønskede nye muligheder at udleve deres trang på. En anden ting som tiden viser er at unges adfærdsmønstre ikke ændres men at dets udvirkninger forstærkes, da cliquer nu ikke længere består af få, men af mange. Ta´r vi en ting som fx mobning, sker dette over Platform som Arto ligger der idag en endnu støre virkning bag det, end mobning alligevel allerde har. Mobningen finder nu meget offentligt sted og alle havde rent faktisk mulighed for at deltage i tilstanden. Dette gør det, efter min mening, sværere for unge at omgås situationen, da han/hun nu både skal modtage og forarbejde og agere samtidigt.
Jeg kunne blive ved at trække flere perspektiver frem fx. sprogbrug, fysisk kropsbrug osv, som alle måske er lige vigtige og må sés som del af det store hele. Men som nævnt før bliver det spændende at se hvordan tingene udvikler sig og forandrer traditionerne.

Hvad siger medierne om Arto?
Jeg har læst flere Artikler fx. ´Line er fra Mars, mor fra Pluto´ og ´Lærere skal kende Facebookkulturen´. De beskæftiger sig med unges brug af de såkaldte ´nye medier´. Den første artikel fra politikken handler om en families afmægtighed i forhold til datterens, 13 år, brug af de nye medier og de derved ovennævnte opstående problemer, som mobning. Jeg må vist hellere skynde mig at jeg faktisk først skrev artiklen ”Hvad synes du om Arto?” og så fandt og læste Artiklerne. ;O) ...
Den anden Artikel fra div. Folkeblade handler om at lærere på Als på et tilsvarende kursus bliver fortrolig gjort med Facebookkulturen, da dette har vist sig også at rumme meget i skolens hverdag på forskellige niveauer. Fx ´se ovenfor´ mobning i større omfang.

Hvem er de faste deltagere?
De faste deltagere i debatterne om de nye medier er typisk forældre og professions uddannede pårørende som lærer, pædagoger og forskere vs de unge. Der er stor uenighed om ´de nye medier´ , men der diskuteres jo også fra to forskellige holdninger. For de unge er ´de nye medier´ ikke nye, de har altid været der. For os ikke helt unge mere er de kun nye, men hvordan har mine forældre vuderet min egen telefon brug. Problemerne opstår under forandringen af traditionerne, dvs. at forældre har socialiseret sig på helt andre baggrund og premisser end vores unge gør det idag. Efter min mening kan man godt stole på de unges kompetencer for at lære at begå sig i en cyberspace præget hverdag. Men mener alså også at der må værnes om værdier som tryghed og åbenhed i hjemmet, så de unge har noget at læne sig op ad når det går galt.